Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker

Deklarationen og traktaten om dannelsen af Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker

russisk: Договор об образовании СССР ukrainsk: Договір про утворення СРСР hviderussisk: Дагавор аб утварэнні СССР armensk: ԽՍՀՄ ձեւավորման մասին պայմանագիր azeri: SSRİ-nin formalaşması haqqında müqavilə georgisk: ხელშეკრულება სსრკ-ს ფორმირების შესახებ
Traktattype	Unionstraktat
Underskrevet	29. december 1922
Underskrivelses- sted	Moskva, Russiske SFSR
Effektueret	30. december 1922
Udløb	8. december 1991 (Minsk-aftalen underskrevet af Russiske SFSR, Ukrainske SSR og Hviderussiske SSR) 21. december 1991 (De øvrige republikker i Sovjetunionen tiltrådte Minsk-aftalen ved Alma-Ata protokollen) 26. december 1991 Sovjetunionen opløste sig selv på det sidste møde i Øverste Sovjet)
Underskrivere	Mikhail Frunze Mikhail Kalinin Grigorij Petrovskij Aleksandr Tjervjakov Mikhail Tskhakaya
Parter	Russiske SFSR Ukrainske SSR Hviderussiske SSR Transkaukasiske SSR
Sprog	Russisk

Deklarationen og traktaten om dannelsen af Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (russisk: Декларация и договор об образовании Союза Советских Социалистических Республик) oprettede officielt Unionen af sovjetiske socialistiske republikker (USSR), almindeligvis kendt som Sovjetunionen. Traktaten legaliserede de jure en sammenslutning af flere sovjetrepublikker, der havde eksisteret siden 1919 og skabte en ny centraliseret føderal regering. Den nye føderale stat var organiseret med lovgivende organer Sovjetkongressen i Sovjetunionen og Sovjetunionens centrale eksekutivkomité (TsIK) og Folkekommissærernes råd som den udøvende magt. Nøglefunktionerne blev centraliseret i Moskva.

Traktaten sammen med deklarationen oprettelsen af Sovjetunionen blev godkendt den 30. december 1922 på en konference med delegationer fra den Russiske SFSR, den Transkaukasiske SFSR, den Ukrainske SSR og den Hviderussiske SSR. Traktaten og erklæringen blev bekræftet ved Sovjetunionens 1. sovjetkongres og underskrevet af delegationscheferne^[1] – Mikhail Kalinin, Mikhail Tskhakajaa, Mikhail Frunze og Grigorij Petrovskij, Aleksandr Chervjaakov ^[2] samme dag. Traktaten gav mulighed for at optage nye medlemmer.

Sovjetunionen voksede fra 1940 fra de grundlæggende fire republikker (eller seks, afhængigt af om 1922 eller 1940-definitioner anvendes) til 15 republikker ved Sovjetunionens ophør i 1991 ved Minsk-aftalen, hvor de stiftende republikker erklærede Sovjetunionen opløst, og samtidig oprettede SNG. Den 10. december Minsk-aftalen blev aftalen ratificeret af det ukrainske og hviderussiske parlament. Den 12. december blev aftalen ratificeret af det russiske parlament, hvorefter Russiske SFSR opsagde traktaten om oprettelse af USSR og erklærede Ruslands uafhængighed af USSR. Den 26. december 1991 blev Sovjetunionen formelt opløst.

1. ^ (russisk) Voted Unanimously for the Union Arkiveret 2009-12-04 hos Wayback Machine
2. ^ (russisk) Creation of the USSR Arkiveret 29. maj 2007 hos Wayback Machine at Khronos.ru